Vores engagement i tilgængelighed

Det er vigtigt for PayPal, at vores mobilapps og indholdet på vores websteder er tilgængeligt og brugervenligt for alle. Vi er engageret i at imødekomme behovene hos personer med handicap rettidigt, og det gør vi ved at forhindre og fjerne barrierer for tilgængelighed og leve op til krav til tilgængelighed.

Vores tjenester

PayPal er et verdensomspændende betalingssystem, som gør det muligt for individer og virksomheder at modtage betalinger sikkert, især over internettet. I den forbindelse tilbyder PayPal en række individuelle tjenester. Vi forsøger at gøre tjenesterne tilgængelige for alle og anvendelige for personer med handicap.

Sådan støtter vi tilgængelighed

Sansekanaler

Det er et krav, at PayPal giver oplysninger om tjenestens funktion gennem mere end én sansekanal. Derfor kan vores websted anvendes med VoiceOver, JAWS og NVDA i computerbrowsere, og vores app kan anvendes med VoiceOver på iOS-enheder og TalkBack på Android-enheder.

Sådan finder man information

PayPals websted og apps indeholder letforståelig information om tjenestens funktion.

Fremlæggelse af information

For at fremlægge information på en måde, brugerne kan opfatte, tager PayPal højde for følgende:

  • Vi gør links på vores websted deskriptive og sørger for beskrivende alternativ tekst for at hjælpe personer, der anvender teknologiske hjælpemidler, såsom skærmlæsere.
  • Vi tager højde for tilgængelighed, når vi designer funktioner og sider.
  • Vi forstærker kontrasten mellem skrifttyper og baggrunde, så teksten bliver lettere at læse.
  • Vi gør webstedet lettere at navigere på, når man kun bruger et tastatur.
  • Vi sørger for, at der er en logisk fokusrækkefølge og fokusindikatorer for interaktive elementer (f.eks. links og knapper)
  • Vi sikrer, at vores websted kan anvendes med zoom og større skrifttyper

For at sikre at vores oplevelser er tilgængelige, følger vi Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.2 og er på vej mod overholdelsesniveau AA. Vores produkter er skabt med tanke for principperne POUR – Perceivable (opfattelig), Operable (anvendelig), Understandable (forståelig) og Robust

Supporttjenester

PayPal tilbyder kundesupport for personer, der anvender teknologiske hjælpemidler, igennem vores supportcenter. For at opretholde en høj kvalitet af supporttjenester, gør vi følgende:

  • Kundesupportere oplæres i at modtage feedback om kompatibilitetsproblemer i forbindelse med teknologiske hjælpemidler ved brug af vores applikationer.
  • Kontinuerlig årlig oplæring i tilgængelighed er et krav for alle ansatte, så de kan imødekomme kunder med tilgængelighedsbehov.

Overvågning

Vi tester vores websted og apps ved hjælp af testprogrammer for tilgængelighed og manuelle evalueringer for at identificere og løse tilgængelighedsproblemer. Vi arbejder hele tiden hårdt på at sikre, at vores websted og apps er tilgængelige for kunder med særlige tilgængelighedsbehov ved at overvåge og vurdere oplevelserne.

Desuden opfordrer vi kraftigt forhandlere af eksternt digitalt indhold til at levere indhold, som er tilgængeligt og brugervenligt. Vi bestemmer imidlertid ikke over sådanne forhandlere.

Feedback

Hvis du har problemer med at se eller navigere i indholdet af dette websted, eller du opdager indhold, funktioner eller funktionaliteter, som du ikke mener, er fuldt tilgængeligt for personer med handicap, vil vi bede dig kontakte os med en beskrivelse af den specifikke funktion, som du ikke mener, er fuldt ud tilgængelig, eller med forslag til forbedringer. Vi tager feedback alvorligt og tager den i betragtning, når vi evaluerer metoder til at give plads til alle kunder samt i vores overordnede tilgængelighedspolitik.